Serendipitet
Arkivskab
Kunst
Charles 'Chuck' Csuri: Flies in a circle
På en af mine talrige rejser i
de fattige lande så jeg
engang en dreng, som skaffede sig føden ved at fange
fluer. Hans fangstteknik var så forfinet, at han ikke behøvede
at spise andet, og indtrykket af drengens perfekte
bevægelseskæde fik mig til at postulere for mig selv, at det var
kunst: på hug foran en kokasse langede han lynhurtigt ud til
højre og venstre og greb fluerne i flugten;
skiftevis førte han hænderne op til munden og lukkede
fluerne inde, hvor de svirrede rundt og formentlig
fik hans kranie til at genlyde af summen.
Når der ikke var flere fluer, rejste han sig og gik
hen til den næste kokasse, alt imens han tyggede.
Var der gødningsbiller, så tog han også dem.
Peter Adolphsen
Fluefangerdrengen
I: Små historier 2