Serendipitet
Barnet og livet

Frederic Kohli: Hills of flowers

Der var engang en dreng som boede i slumkvarteret
og som var på vej til skolen. Og han kunne høre
skoene  som ramte asfalten og sagde til sig selv:
ak triste skridt, bitte små skridt og skolen er
så langt væk! Jeg gad godt  at være en kæmpe!
Og i bagefter gik han forbi en gammel  mand med
bøjet hoved og en trist kvinde, som solgte
ristede  kastanjer. Og kvinden spurgte ham:
hvorfor er du så ked af  det min dreng? Fordi
mine skridt er meget bitte små og skolen 
ligger langt væk og min Mor er meget fattig.
Og hun sagde til  mig: jeg er også fattig men tag
disse ristede kastanjer og disse 10 øre og tag
bussen. Jeg takkede meget og da jeg kom ind i
bussen gik jeg straks  hen og satte mig ved vinduet
og kikkede på vejene. Det så  ud som om markene med
de røde valmuer blev hurtigt slidt  væk, og kvinderne
som var på vej til fabrikken og fuglene på  himlen.
Og jeg råbte: først nu lægger jeg mærke til at det
er Forår! O hvor er det dejligt at køre med bus:
sålerne bliver ikke  slidte og man bliver ikke træt
og kan se livet. Og da han kom til skolen fortalte
han det til sine kammerater og han tænkte hele
formiddagen på kvinden med kastanjerne.
Hvor er livet vidunderligt. Hvor er livet
vidunderligt, en gang imellem, er det ikke?

Manuel Miranda
8 år
Mine skridt
I: A criança e a vida
red. Maria Rosa Colaço