SERENDIPITET

Passageren

Da jeg for år tilbage lærte
At køre bil, forlangte min lærer at jeg
Skulle ryge en cigar; og når den gik ud
I trafikkens mylder eller i skarpe kurver
Jog han mig fra rattet. Han fortalte også
Vittigheder, mens vi kørte, og når jeg ikke lo
Fordi jeg havde nok at gøre med at styre
Tog han rattet. Jeg føler mig utryg, sagde han.
Jeg, passageren, bliver bange, når jeg ser
At den der fører vognen har alt for travlt
Med at styre.

Siden da sørger jeg for
Ikke at fordybe mig alt for meget i arbejdet.
Jeg lægger mærke til en masse ting rundt om mig
En gang imellem afbryder jeg mit arbejde for at føre en samtale.
Jeg har vænnet mig til ikke at køre hurtigere
End at jeg hele tiden kan ryge. Jeg tænker på
Passageren.

I: Digte
v/Erik Knudsen og
Ivan Malinovski