Serendipitet
Carlos Drummond de
Andrade
Den internationale frygtkongres
Vincent van Gogh: Sunflowers
Foreløbig vil vi ikke besynge
kærligheden,
som har søgt tilflugt dybere nede end de underjordiske.
Lad os besynge frygten, som gør alle kærtegn golde,
vi vil ikke besynge hadet eftersom det ikke eksisterer,
der eksisterer kun frygten, vor fader og følgesvend,
den store frygt for sertões, for have, for ørkner,
soldaternes frygt, mødrenes frygt, kirkernes frygt,
lad os besynge diktatorernes frygt, demokraternes frygt,
lad os besynge frygten for døden og frygten for det som kommer efter døden,
lad os herefter dø af frygt
og på vore grave skal blomster vokse, gule og frygtsomme.
I: Verdens fornemmelse
og andre digte
v/Peter Poulsen