Serendipitet
Carlos Drummond de Andrade


Erindring
om den gamle verden



Karie Cooper: Tree of Life

 

Clara gik tur med børnene i parken.
Himlen lyste grønt over plænerne,
vandet flød gyldent under broerne,
andre indslag var blå, rosa, appelsingule,
parkbetjenten smilede, cykler kørte forbi,
engang løb pigen ind i buskadset for at fange en fugl,
hele verden, Tyskland, Kina, alt var roligt rundt om Clara.
Børnene kikkede op mod himlen: det var ikke forbudt.
Munden, næsen, øjnene var åbne. Der var ingen fare på færde.
Det Clara frygtede var influenzaen, varmen, insekterne.
Clara var bange for at komme for sent til 11-sporvognen,
hun gik og ventede på breve som det trak ud med,
kunne ikke altid være i ny kjole. Men hun gik tur i parken, om formiddagen!!!
Sikke parker, sikke formiddage der fandtes i hine tider!!!

I: Verdens fornemmelse
og andre digte
v/Peter Poulsen