Serendipitet
Carlos Drummond de Andrade

Lad os række hinanden hånden

Michelangelo: Creation

Jeg vil ikke være digter for en verden i opløsning.
Jeg vil heller ikke besynge fremtidens verden.
Jeg er bundet til livet og ser mine fæller.
De er tøvende, men de bærer på store håb.
Det er imellem dem jeg skal finde den store virkelighed.
Det nærværende er så mægtigt, lad os ikke fare vild.
Lad os ikke fare meget vild, lad os række hinanden hånden.

Jeg vil ikke være digter for én kvinde, for én historie,
jeg vil ikke sukke i skumringen ud over landskabet set fra mit vindue,
jeg vil ikke sprede bedøvelse eller efterlade selvmordsbreve,
jeg vil ikke flygte til øerne eller lade mig voldføre af serafer.
Tiden er min materie, den nærværende tid, de nærværende mennesker, det nærværende liv.

I: Verdens fornemmelse
og andre digte
v/Peter Poulsen