Serendipitet
Carlos Drummond de Andrade

Mismod i himlen

I himlen er der også en melankolsk stund.
En svær stund, hvor tvivlen gennemtrænger sjælene.
Hvorfor skabte jeg verden? spørger Gud sig selv
og svarer sig: Det ved jeg ikke.

Englene ser bebrejdende på ham
og fjer daler.

Alle hypoteserne: skønheden, evigheden, kærligheden
daler, er fjer.

Nok en fjer, så brister himlen.
Ganske stille, uden dette brag
som markerer øjeblikket mellem alt og intet,
eller skal vi sige: Guds mismod.

I: Verdens fornemmelse
og andre digte
v/Peter Poulsen