Serendipitet
Erich Fried
Hvad er liv?
Liv
er vandets varme
i mit bad
Liv
er min mund
ved dit åbne skød
Liv
er vreden
mod uretten i vore lande
Vandets varme
er ikke nok
Jeg må også pjaske i det
Min mund ved dit skød
er ikke nok
Jeg må også kysse det
Vrede mod uretten
er ikke nok
Vi må også udforske den
og gøre
noget mod den
Først det er liv
I: 100 digte uden
fædreland
v/Søren K. Barsøe