Serendipitet
Konstantinos P. Kavafis

Trojanerne

Vore bestræbelser er som de uheldsramtes,
vore bestræbelser er som trojanernes.
Et stykke vej lykkes det, vi tror en smule
på os selv, og vi begynder
at nære mod og gode håb.

Men altid viser der sig noget, som standser os.
Achilleus kommer op fra grøften foran os
og skræmmer os med høj råb. -

Vore bestræbelser er som trojanernes,
vi tror at med beslutsomhed og vovemod
kan vi ændre skæbnens vrangvilje,
og vi går udenfor og stiller op til kamp.

Men når det kritiske øjeblik kommer,
forsvinder vort vovemod, vor beslutsomhed;
vor sjæl rystes, lammes,
og rundt omkring murene løber vi
i håb om at redde os ved flugt.

Men vort fald er sikkert. Ovenfor,
på murene, er klagesangen allerede begyndt.
Det er minderne og følelserne fra vore egne dage, der græder
Bitter græder Priamos og Hekuba over os.

I: Mens vi venter på barbarerne
v/Ole Wahl Olsen