Serendipitet
Federico García Lorca

Anderledes

På eftermiddagens slette tegner bålet
hornene af en rasende hjort.
Hele dalen strækker sig. På dens åse
karakolerer den lille vind.

Luften bliver krystal under røgen.
-Et katteøje, trist og gult.-
I mine øjne vandrer jeg blandt grene.
Og grene vandrer ned ad floden.

De kommer til mig, mine væsentlige ting.
De er refræner af refræner.
Her i sivene og den sene eftermiddag,
hvor mærkeligt at hedde Federico!

I: De døde har vinger af mos/
Sange 1921-24
v/Peer Sibast