Serendipitet
Federico García Lorca

Lille wienervals

I Wien er der ti piger,
en skulder hvor døden hulker
og en skov af dissekerede duer.
Der er et morgenfragment
på rimfrostens museum.
Og en salon med tusinde vinduer.
Ay!Ay!Ay!Ay!
Træd denne vals med lukket mund.

Valsen, valsen, valsen
af ja og død og cognak
som fugter sin hale i havet.

Jeg elsker dig, elsker dig, elsker dig
med armstolen og den døde bog,
i den melankolske korridor,
i liljens mørke tagkammer,
i vores seng af månelys
og i dansen som skildpadden drømmer.
Ay!Ay!Ay!Ay!
Træde denne vals med bristet midje.

I Wien er der fire spejle
hvor din mund og dens ekkoer leger.
Og døden udsat for klaver
som maler de unge mænd blå.
Der er tiggere på tagene.
Der er friske guirlander af gråd.
Ay!Ay!Ay!Ay!
Træd denne vals der dør i mine arme.

For jeg elsker dig, jeg elsker dig, min skat,
i tagkammeret hvor børnene leger,
og drømmer om Ungarns gamle lys
i den lune eftermiddags røre
og ser får og liljer af sne
på din pandes mørke stilhed.
Ay!Ay!Ay!Ay!
Træd denne vals af 'Din for evigt'.

I Wien vil jeg danse med dig
med hovedet af en flod
som maske.
Se mine bredder med hyacinter!
Jeg vil efterlade min mund mellem dine ben,
min sjæl i fotografier og liljer,
og i din bevægelses mørke bølger
vil jeg, min elskede, o min elskede, efterlade
valsens bånd, violin og grav.

I: De døde har vinger af mos/
Digter i New York 1929-30
v/Peer Sibast

Enrique Morente/Leonard Cohen
Pequeño vals vienes
youtube.com/watch?v=gqwjjgDIkfE