Serendipitet
Pablo Neruda

Maskerne

Julieana Worrall Hood:
Wire Swallow

Hav medynk med disse århundreder og med dem der overlevede dem,
lykkelige eller mishandlede; hvad vi ikke skabte,
var ingens skyld, der manglede stål:
vi opbrugte det til så megen nytteløs ødelæggelse,
men når vi gør status betyder alt dette intet:
årene led af blegner og krige,
brøstfældige år, hvor håbet skælvede
på bunden af de fjendtlige flasker.
Nuvel, så lad os da en gang eller undertiden
tale med en svale, så ingen hører det:
jeg skammer mig, vi er jo sky som enkemænd:
sandheden døde, den er rådnet op i så mange grave:
så lad os hellere lægge os på sinde, hvad der vil ske:
i det store bryllupsår er der ingen slagne:
lad os derfor alle tage sejrsmasker på.

I: Sidste digte/
2000
v/Peer Sibast