Serendipitet
Wislawa Szymborska

En psalme

Tobias Lotter:: Globus

Åh, hvor de menneskelige staters grænser er utætte!
Hvor mange skyer sejler ikke ustraffede over dem,
hvor meget ørkensand bliver ikke blæst fra det ene land til det andet,
hvor mange bjergsten ruller ikke med udfordrende spring ned i de fremmede egne!

Behøver jeg her at nævne den ene fugl efter den anden, når de flyver,
eller netop sætter sig på en forladt bom?
Det er nok, at det er en gråspurv - har den en grænsehale,
selvom dens lille næb stadig er lokalt. Tilmed - hvor er den dog rastløs!

Af utallige insekter vil jeg nøjes med en myre,
som mellem grænsevogterens venstre og højre sko
ikke føler sig forpligtet til at besvare spørgsmålene:
Hvorfra og hvortil?

Åh, gid man nøjagtigt kunne se hele den uorden på én gang på alle kontinenter!
For er det ikke en liguster fra den modsatte kyst
der smugler det hundredogsyttende blad over floden?
Og hvem, om ikke en blæksprutte, så frækt langarmet,
trænger sig ind på territorialfarvandes hellige zone?

Kan man overhovedet tale om en orden af en slags,
hvis man ikke engang kan skubbe stjernerne til side
for at blive klar over, hvilken af dem der lyser for hvem?

Og så den dadelværdige måde tågen breder sig på!
Og dette blomsterstøv over hele steppen,
som om den slet ikke var skåret over!
Eller de stemmer der genlyder i luftens medgørlige bølgen:
denne opfordrende piben og meget sigende gurglen!

Kun det der er menneskeligt kan virkelig være fremmed.
Resten - det er de blandede skove, en muldvarps arbejde og vinden.

I: En kat i en tom lejlighed
v/Janina Katz og Uffe Harder