Serendipitet
Wislawa Szymborska

En tak

Henri Matisse: La Gerbe

Meget skylder jeg dem,
jeg ikke elsker.

Den lettelse hvormed jeg accepterer,
at de står andre nærmere.

Glæden over at det ikke er mig,
der er ulven deres får frygter.

Jeg har fred med dem
og frihed med dem,
og det kan kærligheden hverken
give mig eller tage fra mig.

Jeg går ikke og venter på dem
mellem vinduet og døren.
Tålmodigt,
næsten som et solur,
forstår jeg,
hvad kærligheden ikke forstår,
tilgiver,
hvad kærligheden aldrig ville tilgive.

Fra et møde til et brev
går der ikke nogen evighed,
men kun et par dage og uger.

Rejser sammen med dem er altid vellykkede.
Koncerter bliver hørt,
kirker besøgt,
landskaber tydelige.

Og hvis der er syv
bjerge og floder imellem os,
så er det bjerge og floder,
vi kender fra kortet.

Det er deres fortjeneste,
at jeg lever i tre dimensioner,
i et ikke-lyrisk og ikke-retorisk rum,
med en ægte, det vil sige en bevægelig horisont.

De aner ikke selv hvor meget
de kommer med i deres tomme hænder.

”Jeg skylder dem ikke noget” –
ville kærligheden sige
om dette åbne tema.

I: Lots hustru og andre kvinder
v/Janina Katz og Inger Christensen