Serendipitet
Robert Walser


Jeg betragtede dirigenten af
Den Niende Symfoni meget indgående


 

Jeg betragtede dirigenten af Den Niende Symfoni meget indgående, da jeg mødte ham i dag i solskinnet i De Opflammedes Gade, som en af vores smukkeste gader kaldes, for jeg er bekendt med, at hans forhenværende tjenestepige i dag går med diamanter og lever på en stor fod, hvilket han, der synes at have overtaget ansvaret for musikkulturen, ikke aner noget om. Da det er søndag, vil jeg forsøge at udtrykke mig så kortfattet som muligt. Den arbejdsløshedsunderstøttelsesansvarlige, som opdagede min journalisttilstedeværelse i menneskevrimlen, gjorde et erobrerindtryk på mig. Senere så jeg dansende piger på en beværtning, hvoriblandt der var to særdeles velskabte, og de syntes alle kun at have nok i sig selv. Da to herrer slyngede passende komplimenter nedefra og op i deres højtliggende loge, lod de gennem en talskvinde forstå, at de ikke lagde megen vægt på at få kontakt med herreverdenen, hvorefter jeg så de to smykke sig med deres romantiske kapper, kapre deres hatte, rejse sig fra bordet og forlade lokaliteten. Den ene havde troet, at han kunne overvælde pigerne med sin glinsende velfriserethed og den anden at han kunne det med sin vældige, klangfulde røst. Et kønnere syn udgjorde de dansendes følen-sig-smukke-og-smidige, og deres glade bevægelser trådte i en tvangfri, lykkelig forbindelse med deres sunde ansigtskulører. "Man skulle have været ganske eminent vittig, morsom, frejdig og helt overvældende fornøjet, hvis man ville have været optaget i en kreds, der lignede en krans og i sig selv allerede en dans," sagde jeg til mig selv. Det er faktisk temmelig svært at stille dem, der har danset, tilfreds med sine anstrengelser for at underholde dem, eftersom de gennem dansen er blevet ført ind i glædens inderste. Den der morer sig er altid den morsomste. Eftersom jeg sagde, at jeg, fordi det er søndag i dag, ikke vil sige meget, så henviser jeg endnu engang til de overraskende diamanter, og noget skælver i mig alene ved klangen af det store navn Beethoven.

I: En verden for sig
Udvalgte mikrogrammer
v/René Jean Jensen