Serendipitet
Løsblade

 


Don Hong-Oai

 

Tak for dit postkort fra den kinesiske provins.
Og for beskrivelsen af den halsbrækkende tur på den smalle vej
der klinede sig til bjergsiden. Jeg tænkte nok at der ikke er noget
der hedder brystværn på de kanter. På samme måde som jeg forstår
behovet for at have vidner til sit liv.

En dag får jeg fat i en tråd
der måske fører til dine tankers garnnøgle.

Men jeg hører at du skal i retten. At du er kommet til
at omtale et andet menneskes liv som en spøg; I burde måske også
have kunnet gå tørskoet dér i den udtørrede eng hvor I mødtes.

*

Tak for billederne.
Jeg elsker jo at se på billeder af tågeindhyllede moser
og af den sitrende atmosfære over dit personlige møblement.
De siger så meget om fremtiden.

De er så flotte at man næsten ikke behøver at være glad for dem.

Tak også for blomsterne.
Så syg var jeg nu heller ikke.

Peter Nielsen
Landeplage

I: Gule og grønne skove