Serendipitet
Nâzim Hikmet

Luften er så stille

Ibrahim Balaban

Luften er så stille
at hver lyd gentar sig rungende.
De pløjer allerede marken ved siden af vores have.
To okser,
en mand går foran og trækker,
en mand fører ploven.
Jorden svulmer.
Menneskets hånd på en jord fuld af liv.
Ufatteligt, tænker jeg:
hvor vældigt,
hvor slidsomt dette arbejde
og med hvilken lethed,
hvor enkelt de udfører det.
Siden i morges har de pløjet et kæmpestort stykke land.
Hvad har de tænkt sig at så på det?

I: Vente breve, synge, holde sig vågen
v/Murat Alpar og
Erik Stinus