Serendipitet
Nâzim Hikmet

Sådan er det, Lâz Ismail

Ibrahim Balaban: Nâzim Hikmet

Står midt i et lys der vider sig ud.
Hænderne dirrer af lyst, Verden er smuk.
Blir aldrig træt af at kikke på træer:
De er så fulde af håb, så grønne.
En sollys sti fører ind mellem morbærtræerne.
Jeg står ved vinduet i fængselshospitalet.
Lugten af medicin når mig ikke:
Etsteds må nellikerne være i blomst.
Sådan er det, Lâz Ismail,
ikke at man er fange men hvordan
man undgår at gi fortabt, det er sagen!

I: Vente breve, synge, holde sig vågen
v/Murat Alpar og
Erik Stinus