Serendipitet
Fernando Pessoa

Abdikation

Almada Negreiros: Portrait Fernando Pessoa

O tag mig i din favn, evige nat
Og kald mig for din søn.
En konge er
Jeg, som af egen vilje har forladt
Min trone gjort af drømmebilleder.

Mit tunge sværd, det skal en anden bære,
Hvis hånd kan styre det med mandig ro;
Scepter og krone, knuste begge to,
Har jeg i forgemakket ladet være.

Ringbrynjen, jeg har brugt for sidste gang,
Og mine sporer, som er uden klang,
Har jeg på vindeltrappen efterladt.

Jeg har sagt kongen i mig ret farvel
Og sluges af det stille mørkes sjæl
Som landskabet, når dagen bliver nat.

I: Den såkaldte sjæl
Digte af ham selv
v/Peter Poulsen