Serendipitet
Álvaro de Campos


At have pligter



Almada Negreiros: Portrait Fernando Pessoa

 

At have pligter, hvor er det dog træls!
Nu skal jeg, klokken fem minutter i ét, være
På Estação do Rossio, fjerneste perron - afsked
Med min kære ven, der, som alle andre, rejser med "Syd-Expressen"
Til Paris, hvor de alle sammen tager hen...

Jeg er nødt til at være på pletten
Og, tro mig, bare tanken gør mig så træt,
At "Syd-Expressen", om den vidste besked, sporenstregs ville hoppe af sporet...

Barnefantasier?
Nej, den ville hoppe rigtigt af...
Gid, for pokker, den tog mig med, når den sådan hoppede af!...

Det er så stærkt, mit ønske herom,
Og, fordi det er så stærkt, trænger mit ønske ind i verdenssubstansen.

I: Stik modsat af hvad som helst
Digte af Álvaro de Campos
v/Peter Poulsen