Serendipitet
Ricardo Reis

Blå og ubevægelige står de fjerne bjerge

Almada Negreiros: Portrait Fernando Pessoa

Blå og ubevægelige står de fjerne bjerge.
Fra dem til mig bølger det omskiftelige landskab
Snart grønt, snart gult, snart broget
Tøvende i brisen.
Skrøbeligt som en valmuestængel
Holder øjeblikket mig oppe. Jeg ønsker intet.
Hvad vejer grublerierne
I livets vægtskål?
Skiftende, som dette landskab,
Og udenfor mig, hengiver jeg mig, upåagtede
Søn af Kaos og af Natten,
Til lediggangen, hvor jeg hører hjemme.

I: De flygtige roser
Digte af Ricardo Reis
v/Peter Poulsen