Serendipitet
Álvaro de Campos


Jeg er meget forkølet



Almada Negreiros: Portrait Fernando Pessoa

 

Jeg er meget forkølet,
Og enhver ved, hvordan de store forkølelser
Vender op og ned på verdensordnen,
Gør os vrede på livet
Og får os til at nyse ind til metafysikken.
Jeg har spildt hele dagen med at pudse næse.
Jeg har en ubestemmelig hovedpine.
En trist omstændighed for en mindre digter.
I dag er jeg virkelig en mindre digter.
Hvad jeg før i tiden har været er blevet et ønske, som gik i stykker.

Farvel for altid, du eventyrenes dronning,
Dine vinger var gjort af sol og her går jeg omkring.
Jeg blir aldrig rask hvis ikke jeg går i seng.
Kun når jeg hviler i universet føler jeg mig rask.

Excusez un peu... Sikke en stor fysisk forkølelse!
Jeg har brug for sandhed og aspirin.

I: Alle kærlighedsbreve er latterlige
Digte af Fernando Pessoa, Alberto Caeiro,
Ricardo Reis, Álvaro de Campos

v/Peter Poulsen