Serendipitet
Álvaro de Campos

Jeg er træt

Almada Negreiros: Portrait Fernando Pessoa

Jeg er træt, det er klart,
For, på et vist tidspunkt, blir man nødvendigvis træt,
Hvad jeg er træt af, ved jeg ikke:
Det ville ikke hjælpe mig, om jeg vidste det,
Fordi trætheden ville være den samme.
Uanset hvad, der har frembragt smerten,
Er dens funktion at gøre ondt.
Ja, jeg er træt,
Og jeg kan ikke lade være med at smile
Over at trætheden bare er dette -
En vis søvnighed i hele min krop,
En trang til ikke at tænke i mit indre,
Og på toppen af det hele en retrospektiv forståelses
Fuldkomne gennemskuelse...
Og denne enestående lyst, som består i ikke at have lyst?
Jeg er intelligent: Det er hele misèren.
Jeg har set meget og grundigt forstået, hvad jeg har set,
Og der er en vis glæde, selv i trætheden som man føler herved,
Over at hovedet, trods alt, har været til noget nytte.

I: Alle kærlighedsbreve er latterlige
Digte af Fernando Pessoa, Alberto Caeiro,
Ricardo Reis, Álvaro de Campos
v/Peter Poulsen