SERENDIPITET

Jeg

Almada Negreiros: Portrait Fernando Pessoa

I stedet for en klar erindring har
Jeg galning kun utydelige minder
Om flygtig lykke, som jeg bare finder
I drømmen om det barn, jeg engang var.

Jeg tabte, på min bane gennem livet
På vej mod min ulykkelige lod,
I nattens tåger alt, som var mig givet
I min formæling: overskud og mod.

Jeg bærer som en ussel fingerring
Det sidste, som jeg har i arv og eje,
Kun min fortabtheds kolde ingenting,

En sengehimmel til mit tiggerleje,
I dette så absurde vejsving, hvor
Jeg ser den lige vej, jeg aldrig går.

I: Den såkaldte sjæl
Digte af ham selv
v/Peter Poulsen