Serendipitet
Alberto Caeiro


Velsignet være den samme sol



Almada Negreiros: Portrait Fernando Pessoa

 

Velsignet være den samme sol i andre lande
Som gør alle mennesker til mine brødre
Fordi alle, i løbet af dagen, ser den som jeg,
Og i dette lysende øjeblik
Åbent og modtageligt for alt
Med et næsten uhørligt suk
Vender ufuldkomment tilbage
Til det sande og primitive Menneske
Som så solen stå op og endnu ikke knælede for den.
Fordi dette er naturligt - mere naturligt
End at tilbede solen og siden Gud
Og siden alt det andet, som ikke findes.

I: At være virkelig
Digte af Alberto Caeiro
v/Peter Poulsen